Filmland.dk » Sublime “The Americans”, 2. sæson på DVD
Biografaktuel

Film der går i biografen netop nu

Filmland.dk anbefaler!

Hvad skal jeg se? En ny film, en gammel film eller en film på TV. Filmland.dk anbefaler nye og gamle film som du bør se.

Nyheder

Filmland.dk skriver om spændende begivenheder i filmbranchen, viderebringer pressemeddelelser fra filmselskaberne osv.

På Dvd & Blu-ray

Filmland.dk anmelder udvalgte premieretitler på dvd og blu-ray. Skulle der gemme sig en perle blandt ugens udgivelser, skal vi nok sige til.

Home » På Dvd & Blu-ray

Sublime “The Americans”, 2. sæson på DVD

Submitted by on lørdag, 14 marts 2015Ingen kommentarer

americans1“The Americans” , TV-serie, 2. sæson, nu på DVD og Blu-ray. Et sublimt koldkrigsdrama med udgangspunkt i de to KGB agenter Elizabeth og Philip Jennings (Keri Russell og Matthew Rhys) , der lever undercover i det amerikanske samfund som et ganske almindeligt ægtepar med to børn.

Ægteskabet er rent proforma – eller er det? Det er bl.a. et af de dramaturgiske omdrejningspunkter i serien, for sommetider spirer der kærlighed og følelser mellem de to frem for det strengt professionelle forhold, hvor det er troskaben over for Moder Rusland, der er afgørende – hvor Elizabeth er den mest hard core agent, drevet af kommunistisk idealisme. Dramaet foregår i en spændende periode, i begyndelsen af 80`erne med starten på Reganismen og en del af spionagen kredser om planerne for et missilskjold vendt mod Rusland, Stjernekrigs-projektet.

I anden sæson har ægteparret fået repareret på deres ægteskab efter at det næsten gik i stykker i første sæson, men de konfronteres hurtigt med en større tragedie. En agentfamilie som dem selv myrdes brutalt og de forsøger at finde morderne. Missionerne fra Moskva bliver mere og mere farefulde og kredser bl.a. om at spionere mod amerikanernes stealth-teknologi. Samtidig er deres genbo tilfældigvis en højtstående FBI-agent Stan Beeman, der kæmper med at få sit ægteskab til at fungere samtidig med, at han har en affære med dobbeltagenten Nina Krilova (Annet Mahendru). Beeman kæmper en brav kamp for at hamle op med de sager, der bliver lagt på hans skrivebord.

Anden sæson af ”The Americans” er mere direkte og brutal end første sæson og selvom vi som seere ikke kan undgå at sympatisere med de to KGB-agenter og deres udfordringer så er de også koldblodige mordere, hvis det er nødvendigt – for her helliger målet alle midler. Der spilles virtuost på alle spændingsknapperne: ægteparrets forhold til deres børn, hvor datteren er begyndt at fornemme, at alt ikke er som det skal være, forholdet til deres chef, der styrer dem i marken, de indbyrdes magtkampe på den russiske ambassade i Washington, forholdet og dobbeltspionagen i forholdet mellem Beemann og Nina og ikke mindst: deres aktioner for at lokke hemmeligheder ud af folk ved at stjæle, røve, forføre – eller slå ihjel…

Samtidig med den nutidige fortælling med ramme i de tidlige 80`ere får vi flashbacks til KGB-parrets fortid i Sovjet som fungerer særdeles velintegreret i serien og karaktererne er særdeles gode og nuancerede – vi kommer tæt på personernes indre liv og deres små, indre kampe. Keri Russell og Matthew Rhys spiller ufroligneligt godt i hovedrollerne, især Russell fascinerer med hendes evne til at spille en person, der både er kold, hård og ideologisk uforsonlig og samtidig kærlig mor.

Er man fan af første sæson bliver man det også af anden sæson, hvor sjette afsnit “Behind the Red Door” forøvrigt er instrueret af danske Charlotte Sieling. 3. sæson med 13 afsnit slutter om to uger i USA.

Jeg har efterhånden set mange TV-serier. House of Cards er min favorit – og det er The Americans også. Høj kvalitet, godt drama i autentisk, historisk ramme. 9 ud 10 stjerner fra mig.

americans, cover

Del det med dine venner!

Comments are closed.