American Heist – gangstadrama med to hvide brødre i midten
Hayden Christensen og Adrien Brody har hovedrollerne i det rå og halv socialrealistiske bankrøverdrama “American Heist”, hvor omdrejningspunktet dog først og fremmest er det indbyrdes ambivalente og pinefulde forhold mellem de to brødre Frankie (Hayden Christensen) og James (Adrien Brody). Begge brødre har en mørk fortid, men lillebroderen Frankie lever et stille, lovlydigt liv, da storebroderen løslades efter 10 år i fængsel.
James lokker og manipulerer lillebroderen til at deltage i et skæbnesvangert bankrøveri, men forinden kommer vi inden for hos det indbyrdes pinefulde forhold mellem de to brødre, der trods modsætninger og gammelt nag afdækker et fundamentalt kærlighedsforhold, baseret på brødrenes rene overlevelseskamp sammen som børn i en dysfunktionel familie.
Langt hen af vejen er handlingen således baseret på forholdet mellem de to brødre og i mindre grad selve kuppet og jeg er ked af sige, at der er en vis grad af sentimental forudsigelighed over denne del af handlingen. Pragtpræstation(som sædvanlig) af Adrien Brody.
Instruktør: Sarik Andreasyan
Medvirkende: Adrien Brody, Hayden Christensen, Jordana Brewster, Aaron Williamson, Akon
Genre: Action/drama
Spilletid: 94 min
Tilladt fra 15 år.
“American Heist” udkommer på DVD, Blu-ray og Vod torsdag d. 16. juli 2015.