Filmland.dk » Ghita Nørby besøger Cinemateket 5. maj
Biografaktuel

Film der går i biografen netop nu

Filmland.dk anbefaler!

Hvad skal jeg se? En ny film, en gammel film eller en film på TV. Filmland.dk anbefaler nye og gamle film som du bør se.

Nyheder

Filmland.dk skriver om spændende begivenheder i filmbranchen, viderebringer pressemeddelelser fra filmselskaberne osv.

På Dvd & Blu-ray

Filmland.dk anmelder udvalgte premieretitler på dvd og blu-ray. Skulle der gemme sig en perle blandt ugens udgivelser, skal vi nok sige til.

Home » Nyheder

Ghita Nørby besøger Cinemateket 5. maj

Submitted by on fredag, 1 maj 2015Ingen kommentarer

githaDen 5. maj får Cinemateket besøg af vores allesammens Ghita Nørby. Ghita Nørby fyldte 80 år i januar, og vi ser tilbage på en flot og mangefacetteret karriere, der heldigvis slet ikke er forbi endnu.

Filmdivaen Ghita Nørby besøger Cinemateket den 5. maj, hvor hun kan opleves i samtale med forfatter Birger Wamberg. arrangementet følges op af et udvalg af hendes bedste film. Fra det uskyldige til det gravalvorlige; fra debuten i de jazzede 1950’ere til Bille Augusts seneste Bodil-vindende drama, ‘Stille hjerte’ (2014).

Mød Ghita Nørby

Oplev Ghita på Cinematekets scene tirsdag den 5. maj i samtale med den alsidige forfatter og vinder af Søren Gyldendal-prisen Niels Birger Wamberg. De to udgav i 1994 sammen bogen ‘Mine egne veje’. Vi formoder, at der er nye anekdoter og kapitler at føje til historien! Arrangementet, der starter kl. 19.00. Medlemmer af Cinemateket kan deltage gratis. Bestil billetter.
Ikon og spradebasse
Ghita Nørby er den kvindelige skuespiller i nyere tid, der om nogen kan bære betegnelsen ‘dansk teaters førstedame. Men hun er også et film- og tv-historisk ikon. Mange husker hende iført lysebrun kedeldragt og med kasketten på sned i ‘Baronessen fra benzintanken’ (1960) – en ungdommelig spradebasse med benzin i blodet.

Kaspar Rostrup udfordrede Ghita Nørbys komedie-persona i filmene ‘Dansen med Regitze’ og ‘Her i nærheden’. To meget forskellige roller, i hvilke hun overbeviste både som dødssyg kvinde med dødsforagt og som frygtløs mor til en autistisk dreng. Senest har det ærlige portræt af den ALS-syge Esther i Bille Augusts ‘Stille hjerte’ cementeret Ghitas position som landets måske bedste karakterskuespillerinde.

Ghita Nørbys filmiske virke har strakt sig over næsten 60 år, og de flere end 150 roller på film og tv vidner om en utrættelighed og virkelyst ud over det sædvanlige. Men også selvom, at Ghita aldrig har sagt nej til et manuskript! Det har hun i hvert fald selv udtalt for nogle år siden. Og filmkritikeren Morten Piil går så vidt som til at sige, at Ghita af samme årsag er den danske skuespillerinde, der har medvirket i flest fjollede film.

Fra Riget til Argentina

Det hører med til den samme virkelyst, at Ghita Nørby gennem årene har prøvet kræfter med et meget bredt spektrum af personligheder og filmgenrer. Ghita Nørby var således engang symbol på folkekomediernes kernesunde livsglæde – nu er hun nu lige så evigt forbundet med Lars von Triers snørklede gyserkomik i ‘Riget’ og sætter et skørt, skønt stempel på arthouse-filmkunsten i Lisandro Alsonsos ‘Jauja’ (med Viggo Mortensen i hovedrollen.) ‘Jauja’ er Månedens Film i maj.

Ud over live-interviewet den 5. maj er Ghita Nørby i centrum torsdag den 7. maj, når DR’s Lene Johansen og Karen Widding er værter for en dameaften i divaens tegn – med tapas, cocktails, en ny kort portrætdokumentar og den Oscar-nominerede ‘Dansen med Regitze’ som afslutning på aftenen.

Del det med dine venner!

Comments are closed.