Filmland.dk » Hillary Clinton med i ny sæson af komedieserien Broad City
Biografaktuel

Film der går i biografen netop nu

Filmland.dk anbefaler!

Hvad skal jeg se? En ny film, en gammel film eller en film på TV. Filmland.dk anbefaler nye og gamle film som du bør se.

Nyheder

Filmland.dk skriver om spændende begivenheder i filmbranchen, viderebringer pressemeddelelser fra filmselskaberne osv.

På Dvd & Blu-ray

Filmland.dk anmelder udvalgte premieretitler på dvd og blu-ray. Skulle der gemme sig en perle blandt ugens udgivelser, skal vi nok sige til.

Home » Nyheder

Hillary Clinton med i ny sæson af komedieserien Broad City

Submitted by on fredag, 19 februar 2016Ingen kommentarer

broadcity2

På søndag den 21. februar vender de ustyrlige og sjofle New Yorker-piger Abbi (Abbi Jacobson) og Llana (Llana Glazer) tilbage på Comedy Central, når tredje sæson af komediehittet Broad City har Danmarkspremiere.

Serien har på to år opnået stor succes i USA, og både Rolling Stones og Time Out har kåret den som en af de bedste serier i 2015. Det skyldes ikke mindst det rå sprogbrug og de ofte absurde scener, der får pigerne fra både Girls og Sex & The City til at ligne artige skolepiger.

De to veninder Abbi og Llana får i den nye sæson selskab af flere prominente navne, hvor særligt et skiller sig ud: Det er nemlig ingen ringere end præsidentkandidat Hillary Clinton, der afslørede sin deltagelse med et billede til sine fem mio. følgere på Twitter, hvor man ser den tidligere præsidentfrue sammen med Abbi og Llana under optagelserne efterfulgt af det efterhånden kultlignende udtryk #Yas.

Derudover gæster stjernenavne som Adam Levine, Whoopi Goldberg, Alan Alda, Vanessa Williams, Melissa Leo og Tony Danza også tredje sæson.

Broad City handler om Abbi og Llana, to piger i 20’erne, og deres uadskillelige venskab og skøre liv i New York, der byder på alt fra rotter i lejligheden, pinlige familiebesøg og akavede one-night-stands. Llana arbejder som sælger, mens Abbi er pedel i et fitnesscenter. Abbi forsøger at være den ansvarlige og selvstændige, men hun bliver som oftest hevet med ned i sølet af sin marihuana-elskende veninde.

Broad City er skabt af Abbi Jacobson og Llana Glazer, der også spiller hovedrollerne. Den første sæson af serien havde premiere i USA i 2014 og blev en kæmpe succes. Før serien fik tv-premiere, blev den vist på nettet fra 2009-2011.

Tredje sæson af Broad City har premiere på Comedy Central søndag den 21. februar kl. 22.00

Om Comedy Central
Comedy Central er kanalen med de bedste komedieserier, standupkomikere og animerede serier med udsendelser døgnet rundt. Som verdens eneste komedienetværk tilbyder Comedy Central provokerende originalserier som fx South Park, The Daily Show og The Comedy Central Roast sammen med verdens bedste stand-up, sketch-programmer, dramedy og meget mere. Comedy Central kan ses hos YouSee, TDC TV, Viasat, Canal Digital, Waoo, Telia TV og udvalgte antenneforeninger.

Del det med dine venner!

Comments are closed.