Filmland.dk » Hobitten 3 mest solgte DVD-film i 2015
Biografaktuel

Film der går i biografen netop nu

Filmland.dk anbefaler!

Hvad skal jeg se? En ny film, en gammel film eller en film på TV. Filmland.dk anbefaler nye og gamle film som du bør se.

Nyheder

Filmland.dk skriver om spændende begivenheder i filmbranchen, viderebringer pressemeddelelser fra filmselskaberne osv.

På Dvd & Blu-ray

Filmland.dk anmelder udvalgte premieretitler på dvd og blu-ray. Skulle der gemme sig en perle blandt ugens udgivelser, skal vi nok sige til.

Home » Nyheder

Hobitten 3 mest solgte DVD-film i 2015

Submitted by on tirsdag, 29 december 2015Ingen kommentarer

hobbit3Forbruget af film og serier i de danske hjem var i 2015 præget af store amerikanske blockbusters. Det viser den officielle hitliste over årets mest solgte film, som Foreningen af Danske Videodistributører netop har offentliggjort.

Filmglade danskere tog i det forgangne år særdeles godt i mod udgivelser fra den anden side af Atlanten. Det viser den samlede top 20 hitliste over salg af dvd- og blu-ray-udgivelser i 2015. Hele 7 ud af de 10 øverste titler på listen er amerikanske. Her indtager ”Hobbitten 3” førstepladsen, mens ”Fifty Shades of Grey” følger efter på en sikker andenplads.

Fasandræberne og Sommeren 92 er årets danske filmhit

Hitlisten understreger samtidig, at danske film og serier fortsat er populære på hjemlige skærme. Hele otte danske titler er at finde i top 20. Flottest har filmatiseringen af Jussi Adler Olsens ”Fasandræberne” klaret sig med en tredjeplads på den samlede liste. Dermed lever den helt op til den første film om Carl Mørck og afdeling Q – ”Kvinden i Buret”- som opnåede en tredjeplads på sidste års hitliste. Det store danske julegavehit har i år været Kasper Barfoeds ”Sommeren ’92” om fodboldlandsholdets sejr ved EM for 23 år siden. Den udkom først på dvd og blu-ray i slutningen af november, men indtager alligevel en fornem niendeplads på den samlede hitliste for året.

De største børnefilm i 2015

Årets mest populære børnefilm var i 2015 den oscarvindende animationsfilm ”Big Hero 6” fra Disney. Den indtager en fjerdeplads på årets hitliste, mens danske successer som ”Min Søsters Børn og Guldgraverne” og ”Skammerens Datter” er at finde på hitlistens plads nummer 15 og 18.
Tre TV-serier har i særdeleshed gjort sig bemærket på årets hitliste. ”Matador” fortsætter med at gå sin sejrsgang med en placering som den femte bedst sælgende titel, mens nyere serieproduktioner som ”Game of Thrones sæson 4” og ”Badehotellet sæson 2” ligeledes er at finde i top 20.

Kilde: Foreningen af danske videodistributører

Del det med dine venner!

Comments are closed.