Filmland.dk » Hyldest til en patriotisk snigskytte
Biografaktuel

Film der går i biografen netop nu

Filmland.dk anbefaler!

Hvad skal jeg se? En ny film, en gammel film eller en film på TV. Filmland.dk anbefaler nye og gamle film som du bør se.

Nyheder

Filmland.dk skriver om spændende begivenheder i filmbranchen, viderebringer pressemeddelelser fra filmselskaberne osv.

På Dvd & Blu-ray

Filmland.dk anmelder udvalgte premieretitler på dvd og blu-ray. Skulle der gemme sig en perle blandt ugens udgivelser, skal vi nok sige til.

Home » Biografaktuel, Filmland.dk anbefaler!

Hyldest til en patriotisk snigskytte

Submitted by on søndag, 25 januar 2015Ingen kommentarer

American-Sniper-photo, besk.American Sniper er en hyldest til en legendarisk amerikansk snigskytte, der trods hårde afsavn i forhold til kærlighed og familie gør sin pligt for fædrelandet og sine kammerater i krigen. Det er en film, der håndværksmæssigt er i toppen med sine virkemidler i forhold til den historie, der skal fortælles. Og instruktør Clint Eastwood er klar i mælet: der er ikke tale om en kompliceret krigsfilm med dybdepsykologi og nuanceret personfortælling, men derimod en endimensionel skæbnehistorie. Historien handler om en mand, der gør det han er bedst til i kærlighed til sit land og forsvar mod en entydig fjende. Her ligger filmens hele solidaritet. Hos soldaten og det han må ofre.

Men vi starter hjemme på en gård, hvor drengen Chris far barnsben udvikler sine skydefærdigheder på jagt med faderen, der tilhører den principfaste troende type. I hans verdensbillede er menneskeheden inddelt i tre typer. De svage får, de onde ulve og så hyrdehundene, der passer på flokken. I denne familie er man hyrdehunde.

Der springes frem i tiden og vi møder en ung og sorgløs Chris Lyle, der lever livet som cowboy og rodeorytter. Indtil han på TV ser al-Qaeda angrebene på de amerikanske ambassader i Kenya og Tanzania. Hans land er under angreb, han vækkes af patriotisme og melder sig til militærtjeneste hvor han uddannes til elitesoldat som Navy Seal. Han møder sin kone (Elise Robertson) og de bliver gift inden han udsendes første gang.

Vi er nu i aktion i Irak og vi konfronteres hurtigt med af de situationer, som Chris Kyle må håndtere. Under fremrykning i byens gader er Chris placeret på et hustag og skal beskytte soldaterne på jorden. En kvinde dukker pludselig op sammen med dreng. Hun giver ham en granat, han tilsyneladende skal kaste mod de fremrykkende. Chris må selv tage en beslutning i situationen. Han skyder drengen. Kvinden løber hen til drengen, samler granaten op og vil til at kaste, da hun bliver skudt af Chris. Det går ham på, men til gengæld har han reddet amerikanske soldaterliv, lyder opmuntringen. En lignende scene udspiller sig en del senere da en lille dreng lidt hjælpeløst forsøger at overtage en raketkaster fra en terrorist, Chris har skud. Chris har drengen på kornet, men hvisker og beder til, at drengen lader være. Drengen opgiver til sidst og Chris bryder næsten sammen i lettelse.

Hverdagen er kaos og fare og hvor døden venter omkring hver en væg i et hus eller fra taget. Chris rydder en del af farerne af vejen ved på lang afstand at spotte og dræbe fjendtlige styrker. Dramaturgisk holdes gryden i kog ved at anvende figuren Slagteren, en eftersøgt og brutal leder af en terroristgruppe som Chris og hans gruppe skal opspore og tilintetgøre.

mustafa

Mustafa – den syriske snigskytte på irakisk side, som forsøger at få ram på vor helt Chris. De to har det endelige opgør sidst i filmen.

Chris har fået sig et ry som super-snigskytte og kaldes blandt sine egne Legenden. I Irak er der udsat en dusør på hans hoved. Det er derfor nærliggende at indflette figuren Mustafa, en syrisk snigskytte, der tidligere har vundet olympisk guld i skydning. Han kæmper sammen med de irakiske terrorister og er til irritation for de amerikanske styrker og filmen skaber en tvekamp mellemde to som et af spændingsmomenterne.

Chris er et loyalt og kærligt familiemenneske, men har problemer på hjemmefronten. ”Jeg kan se og jeg kan mærke dig, men du er her ikke alligevel”, som hans kone siger. Chris kan nemlig ikke mentalt slippe krigen når han er hjemme og har måske en pligtfølelse, der siger, at han burde være hos hans kammerater i krigshelvedet frem for familiens trygge rammer. Pludselige høje lyde som en plæneklipper der pludseligt starter kan få Chris til at reagere som var han udsat for stor fare. Krigspsykose. Det bliver naturligvis værre for hver udsendelse og inden han tager af sted på den fjerde siger konen, at han ikke skal regne med, at hun og børnene er der når han kommer tilbage.

Samtidig er han plaget af den vaklende tro på krigen han møder blandt sine egne. Meningsløsheden trænger sig på. Men filmen beskæftiger sig ikke med selve krigen. Den er blot en kulisse for det væsentlige. Soldaten og hans loyalitetsfølelse i forhold til sit land og sine kammerater.
På den fjerde tur udspiller der sig et endeligt opgør mellem Chris og Mustafa. Mustafa sættes ud af spillet med et skud på hele 1.900 meters afstand, hvorefter helvede bryder løs for Chris og hans gruppe, der angribes at store fjendestyrker. I dette inferno når Chris lidt malplaceret at ringe hjem og sige, at han parat til at tage hjem. Nu har han fået nok. Nu vil han endelig familien mere end Fædrelandet? En vellykket flugt midt i en sandstorm lukker kapitlet om Chris i Irak og vi møder ham næste gang på en bar i USA. Han tøver med at komme hjem til familien. Føler han sig fremmed? Konen beder ham om at komme hjem og de forenes.

Så kunne alt være endt i en happy ending og resten af et liv sammen med familien. Men sådan går det ikke. For filmen er lavet på biografien over den virkelige og højt dekorerede snigskytte Chris Lyle med 160 registrerede skuddræbte og dermed den mest dødelige amerikanske snigskytte nogensinde i amerikansk historie. Chris overlevede en lang række kampe i fire omgange i Irak, men blev i stedet for dræbt af en anden amerikansk soldat, han ville hjælpe på en skydebane i Texas. Gerningsmanden led tilsyneladende af post-traumatisk stress som krigsveteran. Ironisk. ikke?

I mit objektiv har Bradley Cooper hidtil været en skuespiller i letbenede roller, men i denne film overgiver jeg mig til et stærkt karakterspil fra den 40-årige amerikaner.

84-årige Clint Eastwood har begået et fængende sort/hvid drama med tydelige roller som helte og skurke, men trods en rekordomsætning på 105 mio. dollars i sidste åbningswekend, bliver den ikke politisk korrekt i sin glorificering af en snigskytte. Jeg kan derfor have mine tvivl om den trods sine seks Oscar-nomineringer vil vinde statuetten som bedste film.

Del det med dine venner!

Comments are closed.