Filmland.dk » Jake Gyllenhaal i bokse-drama
Biografaktuel

Film der går i biografen netop nu

Filmland.dk anbefaler!

Hvad skal jeg se? En ny film, en gammel film eller en film på TV. Filmland.dk anbefaler nye og gamle film som du bør se.

Nyheder

Filmland.dk skriver om spændende begivenheder i filmbranchen, viderebringer pressemeddelelser fra filmselskaberne osv.

På Dvd & Blu-ray

Filmland.dk anmelder udvalgte premieretitler på dvd og blu-ray. Skulle der gemme sig en perle blandt ugens udgivelser, skal vi nok sige til.

Home » Nyheder, På Dvd & Blu-ray

Jake Gyllenhaal i bokse-drama

Submitted by on mandag, 30 november 2015Ingen kommentarer

southpaw2

Antoine Fuqua, der instruerede den kritikerroste ’Training Day’, er tilbage med den hårdtslående film “Southpaw” med en muskuløst toptrænet og særdeles troværdigt spillende Jake Gyllenhaal. I de øvrige roller ses blandt andre Rachel McAdams, Rita Ora og Curtis ’50 Cent’ Jackson. Titelsangen leveres af Eminem.
Billy ’The Great’ Hope (Jake Gyllenhaal) er regerende mellemvægtsbokser og er med sin uortodokse boksestil kendt som en brutal og offensiv fighter. Han har kæmpet for og opnået alt hvad han drømte om – berømmelse, penge og en familie, som han elsker overalt på jorden – fra en position som ingenting og børnehjemsbarn.

Men efter en tragisk ulykke begynder Billys liv at falde fra hinanden og han rammer bunden i en tåge af alkohol og sorg. Billy er ved at smide alt overbord indtil han møder boksetræneren Tick (Forest Whitaker), der er hans sidste chance for at genvinde kampformen og indse, at der stadig er noget, der er værd at kæmpe for.

Historien er desværre simpel og forudsigelig – heltens liv smadres på lidt kunstig, men tragisk vis og han skal derefter grueligt meget igennem, før det ender som triumf med et lag ekstra følelsespornografisk glasur via bokserens lille datter. Men hatten af for Jake Gyllenhaal, der spiller på topniveau og er særdeles overbevisende i sine boksescener.

Instruktør: Antoine Fuqua
Medvirkende: Jake Gyllenhaal, Rachel McAdams, Forest Whitaker, Naomie Harris, Curtis “50 Cent” Jackson, Oona Laurence, Rita Ora
Genre: Drama
Spilletid: 124 min
Tilladt fra 15 år
“Southpaw” udkommer på DVD, BLU-RAY og DIGITALT torsdag d. 10. december 2015.

Del det med dine venner!

Comments are closed.