Juan **** 4 Stjerner
Nu skal du se en film, som du aldrig har set før……Og det mener jeg. “Juan” er på mange måder en fremragende film, den er så anderledes at du ikke kan sammenligne den med andre, og dét er spændende.
Filmen er flot filmet og musikken/sangen er i verdensklasse. Historien er fængende og du bliver fantastisk underholdt hele vejen igennem. Filmen har også sine små problemer, men jeg mener bestemt at du bør se den, og få dig en fantastisk anderledes filmoplevelse.
Om filmen:
Kasper Holtens spillefilmsdebut ”Juan” er baseret på Mozarts mest berømte opera,”Don Giovanni” fra 1787, men Holten har givet det gamle mesterværk en grundig opfriskning. Juan er en kendt kunstner og notorisk skørtejæger, der har et enestående talent for at vide præcis, hvad kvinder drømmer om. At forføre kvinder er blevet en kunstart for Juan, og han spiller spillet som ingen andre. Juan er drevet frem af en nærmest manisk appetit på livet, og erobringerne ligner snart et storhedsvanvittigt kunstprojekt, som skubber ham frem gennem en uendelig strøm af erobringer, svigt, sex og mord …
Fakta:
Releasedato: 25. Oktober 2011
Dvd: Ja
Blu-ray: Ja
Combo: Nej