Filmland.dk » Klovn Forever solgt til USA
Biografaktuel

Film der går i biografen netop nu

Filmland.dk anbefaler!

Hvad skal jeg se? En ny film, en gammel film eller en film på TV. Filmland.dk anbefaler nye og gamle film som du bør se.

Nyheder

Filmland.dk skriver om spændende begivenheder i filmbranchen, viderebringer pressemeddelelser fra filmselskaberne osv.

På Dvd & Blu-ray

Filmland.dk anmelder udvalgte premieretitler på dvd og blu-ray. Skulle der gemme sig en perle blandt ugens udgivelser, skal vi nok sige til.

Home » Biografaktuel, Nyheder

Klovn Forever solgt til USA

Submitted by on onsdag, 23 september 2015Ingen kommentarer

klovn1Det amerikanske distributionsselskab Drafthouse Films stod for distributionen af såvel den første Klovn-film som den forudgående tv-serie i USA. Nu har selskabet også købt distributionsrettighederne til Klovn Forever, som således vil ramme amerikanske biografer og streamingtjenester i 2016.

Kort før den danske premiere på det næste kapitel i den forunderlige fortælling om Casper og Frank, kan sløret løftes for en stor nyhed: Klovn Forever er nemlig blevet solgt til USA. Det bliver distributionsselskabet Drafthouse Films, der vil sikre, at amerikanerne til næste år vil får filmen at se, både i biograferne og på diverse streamingtjenester.
Drafthouse Films stod også for distributionen af den første Klovn-film og den forudgående tv-serie. Selskabets Chief Operating Officer James Emanuel Shapiro er nemlig stor fan af den danske duo:

-Vi ønsker at være en del af Klovn-foretagendet sammen med Frank og Casper, så længe de bliver ved med at lave film. Det er uden tvivl nogen af de sjoveste film, der nogensinde er lavet, og vi er stolte over at kunne dele dem med publikum.”
Filmbossen er langt fra den eneste i Hollywood, der er stor fan af Klovn. Sacha Baron Cohen – bedre kendt som Borat, Ali G og Bruno – har sagt, at Klovn er hans yndlingskomedie af alle i hele verden, og instruktøren og produceren Todd Phillips, der står bag film som Tømmermænd i Vegas, Starsky & Hutch og Road Trip, er sat til at producere en amerikansk version af Klovn med Danny McBride (Eastbound & Down) i hovedrollen.

Historien

Fem år er gået siden sidst, og Casper og Frank står ved en skillevej. Hvad er det de vil? Og hvad betyder de egentlig for hinanden, når det kommer til stykket? Venskabet sættes på den ultimative test, og undervejs udsætter Casper og Frank sig selv og hinanden for deres livs prøvelser – både i trygge omgivelser herhjemme og tværs over Atlanten i Drømmenes By, Los Angeles. Her flytter Casper hen for at forfølge sin karriere, men for at redde venskabet sætter Frank efter ham… I sidste ende må de to venner stille sig selv spørgsmålene: Eksisterer der overhovedet sådan noget som “venner for evigt”? Og hvad skal man hævne, og hvad skal man tilgive her i livet? Én ting er sikkert… Nu er det alvor!

Nye og gamle ansigter

Som altid i ”Klovn” er Klovn Forever befolket med både nye og gamle ansigter. Der er – naturligvis – gensyn med Mia Lyhne og Iben Hjejle, men også Elsebeth Steentoft som Pykker, Niels Weyde som Ole og Lars Hjortshøj dukker op. Herudover medvirker bl.a. Nikolaj Coster-Waldau, Johannes Riis, Tina Hjortshøj Bilsbo, Ib Michael og Ulrich Møller-Jørgensen, og sidst men ikke mindst er der debut til Simone Colling som Caspers voksne datter Cille.

Filem er instrueret af Mikkel Nørgaard, som også instruerede ”Klovn – The Movie” og hele ”Klovn”-serien med undtagelse af sæson tre. Han har også været instruktør på tv-serierne ”Langt fra Las Vegas” og ”Borgen”. KLOVN FOREVER har manuskript af Casper Christensen og Frank Hvam og er produceret af deres eget produktionsselskab Nutmeg Movies med Jesper Zartov som producer.

”Klovn”-brandet ud i hele verden

Klovn Forever er ligesom ”Klovn – the Movie” baseret på Frank Hvam og Casper Christensens populære tv-serie ”Klovn”, som blev vist i 60 afsnit fordelt på seks sæsoner på TV2 i årene 2005-08. I 2010 fik ”Klovn – The Movie” premiere og blev den mest sete danske biograffilm i det nye årtusinde (855.000 solgte biografbilletter og 140.000 dvd’er).
Siden har også udlandet fået øjnene op for ”Klovn”. TV-serien er solgt til remake i Belgien, Tyskland og Finland, og i Holland kører serien med stor succes på anden sæson i en lokal remake.
KLOVN FOREVER er produceret i samarbejde med TV2 Danmark og med støtte fra Det Danske Filminstitut. Filmen distribueres i Danmark af Nordisk Film Distribution. Internationalt salg til hele verden varetages af Protagonist Pictures.

Del det med dine venner!

Comments are closed.