Filmland.dk » Krigsdramaet 9. april nu set af over 150.000 danskere
Biografaktuel

Film der går i biografen netop nu

Filmland.dk anbefaler!

Hvad skal jeg se? En ny film, en gammel film eller en film på TV. Filmland.dk anbefaler nye og gamle film som du bør se.

Nyheder

Filmland.dk skriver om spændende begivenheder i filmbranchen, viderebringer pressemeddelelser fra filmselskaberne osv.

På Dvd & Blu-ray

Filmland.dk anmelder udvalgte premieretitler på dvd og blu-ray. Skulle der gemme sig en perle blandt ugens udgivelser, skal vi nok sige til.

Home » Nyheder

Krigsdramaet 9. april nu set af over 150.000 danskere

Submitted by on onsdag, 1 april 2015Ingen kommentarer

9.aprilKrigsdramaet 9. APRIL er nu set af over 150.000 danskere.
Få dage før 75-årsdagen for Danmarks besættelse har 151.201 danskere fulgt de nervepirrende timer som fulgte med tyskernes invasion af Danmark den tidlige morgen 9. april 1940. Blot fire timer gik der fra de første tropper overskred grænsen ved Kruså til de danske styrker måtte overgive sig efter at have været i ildkamp i Sønderjylland.

Siden premieren 12. marts har filmen solgt 151.201 billetter og dermed markerer filmen sig som en af forårets store danske filmsucceser, som har formået at samle danskerne om ét af de uskrevne kapitler i deres egen Danmarkshistorie.

– 9. APRIL fortæller en for mange, især blandt de yngre generationer, ukendt historie om, at der blev gjort modstand mod den tyske invasion, og dette samt den generelt fortsat store interesse for 2. Verdenskrig er uden tvivl en medvirkende årsag til filmens popularitet. At publikum samtidig får en stærk og gribende oplevelse er selvfølgelig også en afgørende årsag til det flotte billetsalg, siger Jan Lehmann, direktør i Nordisk Film Distribution.

I de kommende dage er filmen med til at markere begivenhederne omkring 75-året. I mange byer indgår filmen i lokale arrangementer i samarbejde mellem biografer og lokale museer/lokalhistoriske samlinger og undervisningsorganisationer.

Filmen er en realistisk skildring af de højspændte timer inden den danske kapitulation, der førte til fem års tysk herredømme. Pilou Asbæk spiller hovedrollen som Sand, der leder den håbløse mission, mens Gustav Dyekjær Giese og Lars Mikkelsen også er at finde på rollelisten.

9. APRIL er instrueret af Roni Ezra med manuskript af Tobias Lindholm og tæller bl.a. Pilou Asbæk, Gustav Dyekjær Giese og Lars Mikkelsen på rollelisten. Filmen er produceret af Nordisk Film Production A/S med støtte fra Det Danske Filminstituts Markedsordning, der har givet 6,5 millioner kroner til projektet. Derudover har den fået regional filmstøtte fra TV 2 Danmark og Haderslev Kommune.

Del det med dine venner!

Comments are closed.