Filmland.dk » Ny portrætfilm om Per Kirkeby åbner filmfestivalen CPH:DOX 2015
Biografaktuel

Film der går i biografen netop nu

Filmland.dk anbefaler!

Hvad skal jeg se? En ny film, en gammel film eller en film på TV. Filmland.dk anbefaler nye og gamle film som du bør se.

Nyheder

Filmland.dk skriver om spændende begivenheder i filmbranchen, viderebringer pressemeddelelser fra filmselskaberne osv.

På Dvd & Blu-ray

Filmland.dk anmelder udvalgte premieretitler på dvd og blu-ray. Skulle der gemme sig en perle blandt ugens udgivelser, skal vi nok sige til.

Home » Biografaktuel, Nyheder

Ny portrætfilm om Per Kirkeby åbner filmfestivalen CPH:DOX 2015

Submitted by on fredag, 16 oktober 2015Ingen kommentarer

kirkebyDen nye danske film ”Mand falder” om maleren Per Kirkeby bliver åbningsfilm på CPH:DOX 2015 ved en stor galla tirsdag 3. november, – og får efterfølgende premiere i DOXBIO-biografer over hele landet onsdag 11. november.

Hvad sker der, når en verdenskunstner pludselig mister sine naturgivne evner, når han ikke længere kan skelne farvernes nuancer og lærredets kanter, når han ikke kan genkende sine kunstværker eller den kvinde, som han elsker mest af alt på denne jord?

Over en periode på et par år har filminstruktøren Anne R. Wivel fulgt sin ven, maleren Per Kirkeby på nært hold, efter at han faldt ned ad en trappe og slog hovedet. Han havde tidligere overvundet følgerne af en hjerneblødning og to blodpropper, men ved et alvorligt fald på en trappe i hjemmet for to år siden resulterede pådrog han sig en hjerneskade, der forhindrer ham i at arbejde. Han har ikke bare mistet sin førlighed, men også evnen til at føre de store penselstrøg og det velkendte hug, som har gjort Per Kirkeby til en af vor tids største kunstnere.

Som i et intenst drama følger filmen Per Kirkeby, i sin stædige kamp for at vende tilbage, trods det at han stadig erkender sine manglende fremskridt. For ham synes der at være lang vej tilbage, for kunsten er jo ikke blot et spørgsmål om at kunne male noget kønt og vellykket, det væsentlige ligger i overskridelsen af den gode smag. I filmen møder vi foruden kunstneren, hans hustru, venner og samarbejdspartnere, men filmens absolutte hovedperson er Per Kirkeby i et usædvanligt åbent og ærligt møde med filminstruktøren Anne Wivel og hendes kamera, hvor alt – fra hverdagens genoptræning til følelsesladede indsigter – lægges nøgternt frem.

”Mand falder” får verdenspremiere ved åbningen af den 13. udgave af filmfestivalen CPH:DOX hvor den efterfølgende vises to gange i løbet af festivalen og i direkte forlængelse deraf sendes filmen ud i DOXBIO-biografdistribution med premiere den 11. november, hvor filmen bliver vist i mere end 50 biografer over hele Danmark

Del det med dine venner!

Comments are closed.