Filmland.dk » Ny trailer til E.T. – The Extra Terrestrial
Biografaktuel

Film der går i biografen netop nu

Filmland.dk anbefaler!

Hvad skal jeg se? En ny film, en gammel film eller en film på TV. Filmland.dk anbefaler nye og gamle film som du bør se.

Nyheder

Filmland.dk skriver om spændende begivenheder i filmbranchen, viderebringer pressemeddelelser fra filmselskaberne osv.

På Dvd & Blu-ray

Filmland.dk anmelder udvalgte premieretitler på dvd og blu-ray. Skulle der gemme sig en perle blandt ugens udgivelser, skal vi nok sige til.

Home » Nyheder

Ny trailer til E.T. – The Extra Terrestrial

Submitted by on fredag, 19 oktober 2012Ingen kommentarer

I forbindelse med Universal Pictures 100 års jubilæum udgives en ny restaureret
udgave af Steven Spielbergs klassiker E.T. – The Extra Terrestrial, og en ny
trailer for denne udgivelse er netop blevet frigivet.

E.T. The Extra-Terrestrial Anniversary Edition som Blu-ray™ Combo Pack indeholder
en helt ny, restaureret udgave af filmen i en opløsning, der er seks gange
højere end på dvd, samt splinterny 7.1 surroundsound. Pakken omfatter også et
nyt interview med instruktør Steven Spielberg samt ”The E.T. Journals” – en hel
time med aldrig tidligere viste klip fra optagelsen af filmen. Blu-ray™ Combo
Pack-udgaven indeholder en digital, eftersynkroniseret version af filmen, så
filmens fans får chancen for at genopleve eventyret om det lille, morsomme
rumvæsen når som helst og på en hvilken som helst platform.

Bonusmateriale, E.T. The Extra-Terrestrial, jubilæumsudgave på Blu-Ray ™:

– The E.T. Journals: Splinternyt bonusmateriale, der dag for dag beskriver tilblivelsen af E.T ud fra ikke tidligere viste optagelser af den Oscar®-belønnede fotograf John Toll. Det giver publikum en enestående fornemmelse af at være med under produktionen og opleve den spænding, der var i forbindelse med skabelsen af E.T.

– Steven Spielberg og E.T.: Se det splinternye interview med Steven Spielberg, der reflekterer over filmen. Han fortæller om sine erfaringer med at arbejde med børn og giver et generelt og nutidigt perspektiv på E.T.

– Slettede scener

– Tilbageblik: Et særligt insider-blik på tilblivelsen af E.T. med interview af Steven Spielberg, skuespillerne og andre, der har været dybt involveret i filmen.

– E.T.-genforeningen: Skuespillere og filmfolk mødes for at drøfte deres tanker omkring filmens betydning.

– Udviklingen og skabelsen af E.T.: Fra idé til manuskript, fra rollefordeling til produktion.

– Musikken til E.T.: En samtale med John Williams: Interview og optagelser fra det langvarige arbejdsfællesskab mellem John Williams og Steven Spielberg.

– 20-års jubilæum: Komponist John Williams spillede musikken til E.T. foran et levende publikum i Shrine koncertsal, da relanceringen af E.T. havde premiere. Dette klip giver et kig bag kulisserne på showet.

– Oprindelig biograftrailer

Del det med dine venner!

Comments are closed.