Filmland.dk » Premiere på den store, unge kærlighed
Biografaktuel

Film der går i biografen netop nu

Filmland.dk anbefaler!

Hvad skal jeg se? En ny film, en gammel film eller en film på TV. Filmland.dk anbefaler nye og gamle film som du bør se.

Nyheder

Filmland.dk skriver om spændende begivenheder i filmbranchen, viderebringer pressemeddelelser fra filmselskaberne osv.

På Dvd & Blu-ray

Filmland.dk anmelder udvalgte premieretitler på dvd og blu-ray. Skulle der gemme sig en perle blandt ugens udgivelser, skal vi nok sige til.

Home » Biografaktuel, Nyheder

Premiere på den store, unge kærlighed

Submitted by on mandag, 18 april 2016Ingen kommentarer

entotrenu

Premieren på filmatiseringen af Jesper Wung-Sungs bog EN-TO-TRE-NU! nærmer sig med hastige skridt. Filmen er produceret af Regner Grasten film og nu tager filmens to hovedroller Clara Rosager (Cecilie) og Nikolaj Groth (Jeppe) sammen med filmens instruktør Barbara Rothenborg landet rundt og besøger 41 biografer før premieren den 4. maj.

Filmen instrueres af Barbara Rothenborg, der blandt andet har instrueret succes serien på Zulu, Shit Happens og produceres af Regner Grasten Film, der også stod bag Anja & Viktor filmene og Hvidstengruppen.  EN-TO TRE NU! udkom i 2001 og er skrevet af Jesper Wung-Sung. Bogen blev en kæmpe succes blandt flere generationer, langt over en halv million har gennem årene læst bogen, og det er stadig én af de mest læste bøger i Danmark i 2016.

EN-TO-TRE-NU! er en film, der betyder noget for din familie, dit liv og fællesskabet, om det alment menneskelige og relationer mellem mennesker og deres eksistens. Filmen er sat på spidsen, men ikke sortsynet – men livsbekræftende. Den giver et tidstypisk billede af unges kombination af kompromisløshed og forsoning med skæbnen og på den anden side hævder individets ret og pligt til både selvstændighed og ansvar for andre. Temaer som optager både de unge og deres forældre. Målet er at generationer kan se filmen sammen og bagefter diskutere de dilemmaer, som både de unge men også deres forældre bliver sat i.

De to store hovedroller som Jeppe og Cecilie spilles af Nikolaj Groth, kendt fra TV serien Rita og debutanten Clara Rosager. Kammeraten Jack er også debutant og spilles af Lukas Løkken. Derudover medvirker i store roller Laura Bach, Kasper Leisner, Rasmus Hammerich, Susanne Storm og Jens Jørn Spottag.  Optagelserne foregik i Svenborg, Odense, København og Gran Canaria. EN-TO-TRE-NU! er støttet af Det Danske Filminstitut, TV2 Danmark og FilmFyn.

 Husk at elske mens du tør det – Husk at leve mens du gør det. – Piet Hein. Piet Heins stærke ord favner præcist EN-TO–TRE-NU! om den første rigtige men også umulige kærlighed. Jeppe 17 år og Cecilie 16 år er nyforelskede og ved begge, at deres kærlighed er på ”lånt tid”. At intet varer evigt. De ved, at de må nyde hvert sekund. Kærlighed er det overordnede tema, men skyld, frygt og venskab spiller en stor rolle.

At leve er at turde dø, så det unge par tager chancer med livet udfordrer skæbnen både med humor og sorg, de VIL leve her og nu.  Rundt om Jeppe og Cecilie er der vennerne Jack, der sammen med Jeppe har drømmen om at tage sydpå i deres ombyggede amerikanerbil, og Smælle klassens entertainer der kan skaffe alt. Cecilie og Jeppes forældre, der hjælpeløst og beskyttende ser til de unges kamikaze kærlighed og Jeppes basketball træner Harve, der giver Jeppe chancen for at komme til USA.

Alle har de mindst én meget afgørende oplevelse, som har stor betydning i og for Jeppes og Cecilies liv.   EN-TO-TRE-NU! handler om, den store, unge kærlighed, der bliver sat på prøve, når de to unge bliver tvunget til at se sandheden i øjnene og samtidig ignorere den ved bare at leve.

Del det med dine venner!

Comments are closed.