Filmland.dk » Sons of Anarchy på gaden med 7. sæson
Biografaktuel

Film der går i biografen netop nu

Filmland.dk anbefaler!

Hvad skal jeg se? En ny film, en gammel film eller en film på TV. Filmland.dk anbefaler nye og gamle film som du bør se.

Nyheder

Filmland.dk skriver om spændende begivenheder i filmbranchen, viderebringer pressemeddelelser fra filmselskaberne osv.

På Dvd & Blu-ray

Filmland.dk anmelder udvalgte premieretitler på dvd og blu-ray. Skulle der gemme sig en perle blandt ugens udgivelser, skal vi nok sige til.

Home » Nyheder

Sons of Anarchy på gaden med 7. sæson

Submitted by on mandag, 23 februar 2015Ingen kommentarer

Sons-Of-Anarchy2TV-serien ”Sons of Anarchy” udkommer nu med sin 7. sæson, hvori Jax Teller(Charlie Hunnam) endelig er parat til at videreføre arven efter sin far i den hårdkogte motorcykelklub. Er man tilhænger og fan af serien vil man ikke blive skuffet med 7. sæson, der fortsætter, hvor den slap, når det gælder tempo og drama.
Serien er en amerikansk tv-serie skabt af Kurt Sutter, der debuterede TV-kanalen FX den 3. september 2008 og foreløbigt sluttede med sæson 7 ved udgangen af 2014.
“Sons of Anarchy” er i den overordnede ramme fortællingen om en ung mands kamp for at finde balancen i livet. Han er i begyndelsen af serien netop blevet far, hvilket får ham til at reflektere over sin tilværelse i relation til den motorcykelklub, som han er vicepræsident i, nemlig SAMCRO (Sons of Anarchy Motorcycle Club, Redwood Original).
Klubben er nemlig andet og mere end en klub, nemlig et kriminelt bandemiljø, der især har sin indtjening gennem salg af våben. Dette våbensalg giver anledning til konflikter og rivalisering med andre bander og medfører en række ofte indviklede opgør, der er voldsomme og blodige. Ellers hviler serien en del på de indbyrdes sociale og romantiske forhold blandt klubbens medlemmer – og det går heller ikke altid stille for sig!
Serien foregår i en opdigtet by ved navn Charming i det nordlige Californien. Jackson “Jax” Teller (Charlie Hunnam) er eneste overlevende søn af John Teller, der grundlagde SAMCRO med sin bedste ven Piermont “Piney” Winston i 1967. John Teller var gift med Gemma Teller (Katey Sagal) og da John døde, giftede Gemma sig med Clay Morrow (Ron Pearlman), der var den yngste af de originale “Redwood original 9 og derved blev Clay både præsident for klubben og stedfar til Jackson.
Filmland.dk bringer tirsdag et eksklusivt interview med Drea de Matteo, der i serien spiller Wendy Teller, ex-konen til Jackson “Jax” Teller og mor til Abel Teller.

Del det med dine venner!

Comments are closed.