Filmland.dk » The Second Best Exotic Hotel på DVD
Biografaktuel

Film der går i biografen netop nu

Filmland.dk anbefaler!

Hvad skal jeg se? En ny film, en gammel film eller en film på TV. Filmland.dk anbefaler nye og gamle film som du bør se.

Nyheder

Filmland.dk skriver om spændende begivenheder i filmbranchen, viderebringer pressemeddelelser fra filmselskaberne osv.

På Dvd & Blu-ray

Filmland.dk anmelder udvalgte premieretitler på dvd og blu-ray. Skulle der gemme sig en perle blandt ugens udgivelser, skal vi nok sige til.

Home » Nyheder, På Dvd & Blu-ray

The Second Best Exotic Hotel på DVD

Submitted by on mandag, 3 august 2015Ingen kommentarer

secondbestDen charmerende The Best Exotic Marigold Hotel indspillede 140 millioner dollars på verdensplan i 2011, og fristelsen til at lave en fortsættelse er forståelig.

Galleriet af dygtige skuespillere brillerede i første film – med Judi Dench, Bill Nighy, Maggie Smith, Ronald Pickup, Celia Imrie og Penelope Wilton. Det var en fornøjelse – dertil kom den charmerende Dev Patel, der spiller den lidt overgearede hotelmanager Sonny Kapoor. Hvis man kunne lide galleriet her, vil man også kunne lide 2`eren, selvom den er langtrukken, lidt uopfindsom og fodslæbende og falder desværre tilllige i sentimentalitets-fælden.

John Maddens film om en gruppe britiske pensionister, der uafhængigt af hinanden og af forskellige årsager pakker sammen og drager til Indien, er en sød coming-of-age-komedie for voksne. Filmen, fortsætter, hvor Etteren slap: Hotellets fremtid er sikret, og dets beboere er lykkelige. Filmen starter i højt verbalt tempo med Sonny Kapoor (Dev Patel) som den optimistiske, overgearede ildsjæl og Muriel Donnelly (Maggie Smith)(der i etteren endte med at blive assisterende direktør) – de er rejst til USA for at få en mulig investor til at udvide hotel(kæden) med The Second Best Exotic Marigold Hotel.
Evelyn (Dench) og Douglas (Nighy) har fundet arbejde og fortsætter deres flirten, mens Norman (Pickup) og hans kæreste Carol (Diana Hardcastle) forsøger at finde sig tilrette i det problematiske monogami, mens Madge (Imrie) har svært ved at vælge mellem sine indiske bejlere. Tempoet er døsigt og man krummer lidt tæer over det lidt anstrengte plot i, at Evelyn og Douglas vader gennem undertrykte følelser og forviklinger næsten hele filmen igennem.

Muriel og Sonny får at vide, at deres potentielle investor inden længe vil sende en undercover-inspektør til hotellet. Samtidig er forberedelserne til Sonny og Suneinas bryllup er i fuld gang.
Der går ikke længe, før to nye gæster tjekker ind, og sørme ikke om vi får en super-guest star leveret i form Richard Gere som en tilsyneladende aldrende forfatter Guy Chambers, der er kommet til Indien for at skrive om livets afslutning. Sonny mener at have afsløret Chambers som den udsendte inspektør og sætter himmel og jord i bevægelse for at give forfatteren det bedst tænkelige ophold og forsømmer herved sin forlovede og deres bryllupsforberedelser. Se selv resten.

Udkommer på DVD og BD 6. august.

Del det med dine venner!

Comments are closed.