Turbo 3D **** 4 Stjerner
Disney har ikke enret på at skabe sjove, flotte og underholdende animationsfilm for børn og det er Dreamworks Turbo et godt bevis på.
Kort anmeldelse af Turbo (På Dvd, Blu-ray og Blu-ray 3D d. 6 Marts 2014)
Med en komplet absurt historie fungerer Turbo på magisk vis, og vil henrykke især drengene med sin fart og spænding. Samtidig er filmen skabt til 3D mediet hvor den gør sig fantastisk, så når du skal se Turbo, skal du forsøge at se den i 3D, dét virker!! Turbo er absolut en godkendt animationsfilm som nok ikke går over i historien som en klassiker, men som vil henrykke sit publikum her og nu.
Om filmen Turbo
Fra Dreamworks Animation kommer dette lynhurtige eventyr om Theo, hvis største ambition i livet er at deltage i det legendariske bilvæddeløb Indy500. Problemet er bare, at Theo er en havesnegl, og tilmed temmelig sløv af sin art – indtil han ved et uheld bliver suget ind i motoren på en racerbil. Kvælstofforilten i blodet forvandler Theo til Turbo, verdens hurtigste snegl. Men for at udleve sin drøm får han stadig brug for hjælp fra flere af sine artsfæller.
Trailer til Turbo