Filmland.dk » Zentropa fortsat under skærpet tilsyn
Biografaktuel

Film der går i biografen netop nu

Filmland.dk anbefaler!

Hvad skal jeg se? En ny film, en gammel film eller en film på TV. Filmland.dk anbefaler nye og gamle film som du bør se.

Nyheder

Filmland.dk skriver om spændende begivenheder i filmbranchen, viderebringer pressemeddelelser fra filmselskaberne osv.

På Dvd & Blu-ray

Filmland.dk anmelder udvalgte premieretitler på dvd og blu-ray. Skulle der gemme sig en perle blandt ugens udgivelser, skal vi nok sige til.

Home » Nyheder

Zentropa fortsat under skærpet tilsyn

Submitted by on tirsdag, 3 februar 2015Ingen kommentarer

antichristDet Danske Filminstitut (DFI) fastholder Zentropa under skærpet tilsyn. Det sker, efter at DFI mandag konkluderede, at Zentropa har inkluderet en række udgifter, som, DFI ikke vurderer, er relevante for produktionen af filmen ’Antichrist’.
– Vi opretholder det skærpede tilsyn, indtil vi føler os overbevist om, at de har et bogføringssystem, som lever op til reglerne. Gør de det, vil de blive behandlet ligesom alle andre, siger Henrik Bo Nielsen, direktør i DFI til DR Kultur.

Det skærpede tilsyn blev indført i foråret 2014 i forbindelse med en undersøgelse af Zentropas filmregnskaber. DFI konkluderede dengang, at der var mangel på dokumentation af markedspriser i forbindelse med Zentropas køb af ydelser i selskabet Teknik Fyn, der blandt andet er ejet af Zentropas direktør Peter Aalbæk.
LÆS OGSÅ: Zentropa klager over skærpet tilsyn

Desuden blev filmproducenten kritiseret for ikke at efterleve bogføringslovens mindstekrav til dokumentation af forretningsgange og intern kontrol. Det skærpede tilsyn betyder, at Zentropa skal indrapportere langt flere oplysninger om selskabets regnskab, når de skal have udbetalt filmstøtte.

Zentropas administrationschef, Anders Kjærhauge, siger, at Zentropa er uenig i afgørelsen.

– Vi har for mange år siden lagt bilagene åbent frem for Filminstituttet og revisorerne, og dengang kom der ingen anmærkninger. Vi finder det usagligt, at en ny revisor og Filminstituttet nu ændrer opfattelse og siger, at omkostningerne ikke er relevante, siger Anders Kjærhauge.

Han fortæller, at Zentropa vil indbringe Filminstituttets afgørelse over for Kulturministeriet, og hvis ministeriets embedsmænd blåstempler DFI’s afgørelse, vil Zentropa bringe sagen for Folketingets Ombudsmand.
– Der er nogle principielle ting i den her sag, og man har pligt til at udøve ens forvaltning på en ordentlig måde. Det Danske Filminstitut har forbrugt sig mod saglighed og proportionalitet i denne sag, siger han.
Det Danske Filminstitut kræver dog ikke, at Zentropa skal tilbagebetale støttemidler, der er brugt til produktionen af ’Antichrist’.

Zentropa har tidligere fået kritik for sin dårlige styring med offentlige filmstøttekroner. Det skete i maj sidste å med en rapport på baggrund af bilagssagen, hvor Zentropa er blevet beskyldt for at misbruge offentlige støttekroner.

Deloitte, der lavede rapporten for Det Danske Filminstitut, har foretaget en stikprøve af regnskaberne for filmene ‘Hævnen’, ‘Den du frygter’, ‘Mor byttes’ og ‘I:DA’. Ud fra den stikprøve er der konstateret en række kritisable forhold, som gør, at det ikke kan afvises, at der er fundet uregelmæssigheder sted med filmens budgetter som eksempelvis overfaktureringer.

Kilde: Dr.dk m.fl.

Del det med dine venner!

Comments are closed.