Filmland.dk » Zentropa igang med balletdrama
Biografaktuel

Film der går i biografen netop nu

Filmland.dk anbefaler!

Hvad skal jeg se? En ny film, en gammel film eller en film på TV. Filmland.dk anbefaler nye og gamle film som du bør se.

Nyheder

Filmland.dk skriver om spændende begivenheder i filmbranchen, viderebringer pressemeddelelser fra filmselskaberne osv.

På Dvd & Blu-ray

Filmland.dk anmelder udvalgte premieretitler på dvd og blu-ray. Skulle der gemme sig en perle blandt ugens udgivelser, skal vi nok sige til.

Home » Nyheder

Zentropa igang med balletdrama

Submitted by on tirsdag, 3 maj 2016Ingen kommentarer

darlingZentropa er i denne uge gået i gang med optagelserne til Birgitte Stærmoses nye danske drama DARLING med Danica Curcic i titelrollen samt Gustaf Skarsgård, Ulrich Thomsen, Astrid Grarup Elbo og Solbjørg Højfeldt i de øvrige bærende roller. Filmen er lige nu under optagelse i Göteborg og senere i København og får forventet biografpremiere d. 27. april 2017.

Handlingen

Den verdensberømte danske balletstjerne Darling og hendes mand, koreografen Frans, vender for første gang i årevis tilbage til København, hvor de sammen skal opføre klassikeren ”Giselle” på Det Kongelige Teater med Frans som koreograf og Darling i titelrollen. Forventningerne fra alle er store – pressen, den aldrende og kræftramte balletmester Kristian, balletkorpset og ikke mindst Frans og Darling selv.

Men på én af de første prøvedage indtræffer katastrofen: Darling falder om med smerter, hendes hofte er slidt op, og hendes balletkarriere er færdig. Hendes verden ligger i ruiner. Frans er knust, men føler sig samtidig ude af stand til at hjælpe hende. Han har aldrig arbejdet uden Darling før, og hele hans karriere hænger pludselig på den purunge balletdanser Polly, som for første gang får chancen i et stort soloparti. Darling forsøger at redde sin plads i verden ved at holde sig tæt på sin kunst, da hun begynder at træne Polly til at blive den Giselle, som Darling ikke længere kan være. Men i takt med at Polly begynder at folde sig ud som Giselle, smuldrer Darlings verden, og den nu forhenværende balletstjerne har kurs direkte mod afgrunden… DARLING er et bevægende drama om en kvinde på sit livs rutschetur, en moderne fortælling om en kvindes storhed og fald og om mændene omkring hende – men først og fremmest om modet til at turde rejse sig efter alt er forbi.

Danica Curcic største rolle til dato

Zentropa har sikret sig Danica Curcic i karrierens hidtil største rolle som solodanserinden Darling. Danica Curcic har i årevis haft sin faste gang på Det Kongelige Teater og har måttet undergå en kæmpe fysisk transformation for at blive klar til rollen som ballerina.

Som hendes mand Frans, der både skal holde styr på sin kone, forestillingen og sine skjulte ambitioner om at overtage jobbet som balletmester, ses svenske Gustaf Skarsgård, der bl.a. er kendt fra tv-serien Vikings og film som Kon-tiki, mens den store rolle som Polly giver spillefilmsdebut til én af Den kongelige Ballets egne balletdansere: Astrid Grarup Elbo. Som den sygdomsramte balletmester Kristian, der trækker i trådene og måske/måske ikke er på vej ud, kan publikum opleve Ulrich Thomsen (senest Erik i Thomas Vinterbergs Kollektivet og Ricardo i Sommeren 92), og som Darlings mor ses Solbjørg Højfeldt.

Holdet bag filmen

Med DARLING instruerer Birgitte Stærmose sin anden spillefilm efter debuten Værelse 304 i 2011, og hun har senest instrueret tre afsnit af TV 2s anmelderroste dramaserie Norskov. Manuskriptet er forfattet af erfarne Kim Fupz Aakeson baseret på en historie af ham og Birgitte Stæremose. Filmen produceres af Zentropa Entertainments3 v/ Peter Aalbæk Jensen, Marie Gade Denessen og Louise Vesth i co-produktion med Zentropa International Sweden.

DARLING er produceret i samarbejde med TV 2/Danmark og er støttet af Det Danske Filminstitut gennem Konsulentordningen, Svenska Filminstitutet og Creative Europe – Media programme. og har et budget på 17,3 mio. kr. Den distribueres i Danmark af Nordisk Film Distribution, mens det internationale salg varetages af TrustNordisk.

 

Fakta:

 

Rolleliste:

Darling – Danica Curcic

Frans – Gustaf Skarsgård

Kristian – Ulrich Thomsen

Polly – Astrid Grarup Elbo

Mor – Solbjørg Højfeldt

Beatrice – Caroline Söderström

M.fl.

 

Credits:

Instruktør – Birgitte Stærmose

Manuskript – Kim Fupz Aakeson

Historie – Kim Fupz Akeson og Birgitte Stærmose

Producere – Peter Aalbæk Jensen, Marie Gade Denessen og Louise Vesth

Co-producere – Madeleine Ekman, Lizette Jonjic og Simon Perry

Fotograf – Marek Septimus Wieser, FSF

Klipper – Anders Albjerg Kristiansen

Lyddesigner – Peter Schultz

Line Producer – Maj-britt Paulmann Dalsgaard

 

Produceret af – Zentropa Entertainments3 i co-produktion med Zentropa International Sweden og Film Väst

I samarbejde med – TV 2/Danmark

Med støtte fra – Det Danske Filminstitut, Svenska Filminstitutet, Creative Europe – Media programme

Distribution – Nordisk Film Distribution

Internationalt salg – TrustNordisk

 

Øvrige fakta:

Optagelser: 2. maj – 17. juni i Göteborg og København

Premieredato: 27. april 2017

Budget: 17,3 mio. kr.

Del det med dine venner!

Comments are closed.