Zero Dark Thirty ***** 5 Stjerner
Zero Dark Thirty er en fantastisk spændende beretning om en beskidt krig, terror og kampen mod samme. Ingen af parterne skyer nogen midler, og virkeligheden vises, lige så rå som den er…..
Kort anmeldelse af filmen Zero Dark Thirty (På Dvd og Blu-ray 25 Juni 2013)
Zero Dark Thirty er spændende fra start til slut, selv i de kedelige passager er filmen interessant, og historien fortælles med en konstant intensitet. Filmen indeholder både en kontroversiel torturscene og øjenvidneberetninger fra terrorangreb og nedskydning af vesterlændinge. Zero Dark Thirty tegner et virkelighedstro og autentisk billede af krigen mod terror, og den lange jagt på verdens farligste mand Osama Bin Laden…..
Om filmen Zero Dark Thirty
I ti år arbejdede et hemmeligt eliteteam af sikkerheds- og militærfolk over hele verden mod ét bestemt mål: at finde og eliminere Osama Bin Laden. I Zero Dark Thirty genforenes det Oscar-belønnede team, der stod bag The Hurtlocker – instruktør/producer Kathryn Bigelow og forfatter/producer Mark Boal – for at fortælle om verdenshistoriens mest omfattende menneskejagt på verdens farligste mand…
Trailer til Zero Dark Thirty